Hejsa! Er du klar til en uddannelse hvor du kan vokse fra lærling til legende?

Entreprenørmaskinmekaniker-lærling

Har du interesse indenfor mekanik og entreprenørmaskiner og har hænderne skruet rigtigt på, så har vi lige lærepladsen klar til dig!

Vi søger en entreprenørmaskinmekaniker-lærling til vores afdeling i Havdrup, hvor vi primært arbejder med mærkerne Weidemann, Wacker Neuson & HIMOINSA.

Fede kendte mærker indenfor både landbrug- og bygge- og anlægsbranchen som bare står og venter på du hopper i arbejdstøjet og bliver en del af teamet.

Under uddannelsen vil du komme til at arbejde med fejlsøgning, eftersyn, reparation, strøm, elektronik samt servicering af entreprenørmaskiner og materiel. Herunder også aksler, transmissioner, gearkasse, motor, bremser, hydraulikpumper m.m. 

Du bliver med andre ord et kæmpe aktiv som medarbejder efterfølgende og kan få en fed karriere indenfor branchen - som ikke nødvendigvis behøver stoppe med denne uddannelse kun.

Lykkes du med dine ambitioner så er der bestemt mulighed for at vi gerne vil beholde dig som medarbejder når du er udlært til supermekaniker.

Du veksler i din uddannelse mellem skoleophold på HEG, Himmerlands Erhvervs- og Gymnasieuddannelser i Aars, og praktikophold hos os i virksomheden i Havdrup. 

Du kommer her til at bo på skolehjemmet der er tilknyttet i Aars, så du får mulighed for hygge med de andre unge under uddannelse og får samtidig et lille ophold i Jylland ikke at forglemme ;)

Det hele giver dig et godt fundament for din kommende karriere indenfor branchen.

Du får under hele din uddannelse lærlingeløn jf. overenskomsten mellem DM-Arbejdsgiver og Dansk metal/3F.

Så du kan spare meget mere op end dine venner på SU ;)

Du må meget gerne være nysgerrig og have en vilje af stål ift. at lære og udvikle dig selv. En ambition om at blive en af de bedste mekanikere i branchen er slet ikke nogen skidt ting ;) og vi hjælper dig gerne godt på vej.

 Nu kommer de, måske for dig lidt kedelige, men dog meget vigtige ting omkring hvad vi forventer af dig og hvad du kan forvente af os som virksomhed ;)

Om dig:

  • Du skal være i gang med grundforløb del 2, eller have bestået grundforløb del 2.
  • Du skal have en naturlig interesse i entreprenørmaskiner og teknik 
  • Du skal være ansvarsbevidst og have gåpåmod
  • Du skal være grundig når du går til opgaverne og du skal kunne lide at lære nye ting
  • Du ved hvor vigtigt det er at give en god service og lave en god kvalitet af arbejdet ift. vores kunder 
  • Du har lyst til en spændende karriere med mange fremtidsmuligheder

Hos Stemas tilbyder vi:

  • En spændende og udfordrende uddannelse med god mulighed for udvikling af dig både som person men også fagligt
  • En hverdag fyldt med spændende og forskellige opgaver
  • Gode arbejdsvilkår og ordnede forhold
  • Gode kollegaer og en uformel omgangstone - Humor er en vigtig del af arbejdsdagen 
  • Gode jobmuligheder efter endt uddannelse også her i virksomheden 
  • Personaleforening med sociale arrangementer og gavekasse
  • Lærlingedage hvor du hygger og sparrer med de øvrige lærlinge i JMM Group koncernen

Har du spørgsmål til uddannelsen er du altid velkommen til at ringe og få en snak med vores værkfører, Dennis Grundtvig på telefon 40 13 63 70 

Han vil hellere end gerne høre fra dig hvis du kunne være en mulig kommende lærling.

Så lyder det som noget for dig at tage uddannelsen som entreprenørmaskinmekaniker, så skynd dig at sende en ansøgning til os.

Vi afholder løbende ansættelsessamtaler, indtil vi har fundet vores nye lærling så vær nu hurtig på aftrækkeren og få sendt din ansøgning afsted.

Vi glæder os til at høre fra dig og lære dig at kende.

 

Du søger jobbet ved at klikke på knappen ”Send ansøgning” - så kom frisk :D 

Del på:

Region:

  • Region Sjælland

Arbejdstid:

Fuldtid

Arbejdsdage:

Dag

Branche:

Service

Type / niveau:

Lærling

Stillingstyper:

Værkstedsmontør

Tiltrædelse:

Snarest muligt

Arbejdssted:

Havdrup

Yderligere oplysninger fås hos:

Dennis Grundtvig

Mobil: 40136370

Hjemmeside:

http://www.stemas.dk

Kontoradresse:

Salbjergvej 4 4622 Havdrup

Se placering: